Ligesom vi har reflekszoner på fødderne og hænderne, findes de også i ansigt og på kraniet, som et spejl af kroppen. Hver zone i ansigtet svarer til et bestemt organ, muskel, knogle eller funktion i kroppen, og ved at påvirke zonen med en særlig manuel tryk- og massageteknik opnås en reaktion i kroppen.
Hvordan virker ansigtszone – og refleksterapi?
Ansigtsrefleksterapi er altså zoneterapi i ansigtet, men det er mere end det. Ved ansigtsrefleksterapi arbejdes desuden på akupunkturpunkter, centralnervesystemet, kredsløb, lymfesystem og meridianer gennem stimulering i ansigt og kranie.
Ved den manuelle stimulering af punkter og reflekszoner påvirkes centralnervesystemet, kroppens meridianer, blod og lymfekredsløb, så både hjerne, organer, muskler, hormon- og nervesystem fungerer bedre. Både kroppens indre og ydre forhold forbedres, og dermed opnår man et meget målrettet, hurtigt og positivt resultat.

Behandler årsagen til symptomer og sygdomme
Ansigtsrefleksterapi gør det muligt at behandle og forebygge en lang række fysiske, psykiske, hormonelle og funktionelle ubalancer og symptomer. Metoden kombinerer urgammel viden med ny viden fra flere dele af verden med det formål at forebygge sygdomme, og samtidig behandle årsagen til at symptomer og/eller sygdomme er opstået.
Ansigtsrefleksterapi bruges fx. ved
- smerter i led og muskler
- stress, kredsløbsbesvær
- søvnproblemer, fordøjelsesproblemer
- allergi
- hovedpine
- følger efter hjernerystelse
- koncentrationsbesvær,
- infertilitet
- gener ved overgangsalder
Metoden er blid, og selvom der anvendes mere faste tryk og strøg i behandlingen, opfattes den utrolig afslappende og afstressende for langt de fleste.
Alle behandlinger sammensættes individuelt til hver enkelt klient.
Hvordan foregår et forløb?
Når vi mødes første gang, snakker vi om dine symptomer og hvad du døjer med. Jeg laver også en grundbehandling på dit ansigt hvor jeg arbejder med ubalancer, nervesystem og den fysiske krop. Selve grundbehandlingen tager ca. 40-45 minutter. Når vi mødes igen, har jeg udarbejdet en specifik behandlingsplan baseret på dine symptomer og eventuel sygdom. Den plan arbejder vi på fremadrettet, hvor en behandling vil tage ca. en time.
Jeg kan ikke lave en komplet behandling første gang du kommer. Fx findes der 564 nervepunkter i ansigtet – dem kan jeg ikke udenad. Jeg har derfor brug for lidt tid til at sammensætte den helt korrekte behandling til dig. Det betyder dog ikke at du går herfra uden virkning første gang. I grundbehandlingen mærker jeg efter dine ubalancer i ansigtet og behandler ud fra dem, så kroppen allerede der, begynder at komme i balance.
Hvis du vil opleve hvad ansigtsrefleksterapi er, er du naturligvis velkommen til at prøve en enkelt behandling:)

Metode fra Lone Sørensen
Ansigtsrefleksterapi Sorensensistem™ er blevet udviklet over de sidste 30 år af den internationalt anerkendte danske zoneterapeut, Lone Sørensen, som har vundet flere internationale priser for hendes arbejde indenfor refleks- og zoneterapi for bl.a. sen- og hjerneskadede personer. Læs mere på https://www.internationalreflexology.com/reflexologiafacial/da/